Tematisk analyse: Braun og Clarkes 6 faser

Tematisk analyse er en af de mest brugte analysemetoder i danske opgaver og specialer, fordi den kan bruges på interviews, fokusgrupper, åbne spørgeskemasvar og dokumenter. Her får du Braun og Clarkes seks faser forklaret på dansk, forskellen på induktiv og deduktiv tematisk analyse, et gennemarbejdet eksempel fra interviewcitat til tema og en tekst, du kan tilpasse til dit metodeafsnit.

Hvad er tematisk analyse?

En tematisk analyse er en systematisk måde at finde, udvikle og fortolke mønstre i betydning på tværs af et kvalitativt datamateriale. Du arbejder i to niveauer:

• Koder er korte etiketter på konkrete tekststykker. De beskriver, hvad der bliver sagt eller ment i netop det udsnit.
• Temaer er større mønstre, der samler flere koder om en fælles central idé. Et tema skal sige noget, der er relevant for din problemformulering.

Et tema er altså ikke det samme som et emne. "Ledelse" er et emne, som deltagerne taler om. "Fleksibilitet bliver et privat ansvar" er et tema, fordi det udtrykker en fortolkning af, hvad materialet viser om emnet.

Metoden er ikke bundet til én bestemt teori. Det gør den fleksibel, men det betyder også, at du selv skal gøre rede for dine valg: hvilket materiale du analyserer, hvordan du koder, og hvad du forstår ved et tema.

Braun og Clarke: hvorfor alle henviser til dem

Når danske vejledere siger "tematisk analyse", mener de næsten altid den tilgang, som psykologerne Virginia Braun og Victoria Clarke beskrev i artiklen Using thematic analysis in psychology (Qualitative Research in Psychology, 2006). Artiklen gav metoden seks tydelige faser og blev en af de mest citerede metodeartikler inden for kvalitativ forskning.

Siden har forfatterne præciseret metoden. I senere tekster, blandt andet bogen Thematic Analysis: A Practical Guide (Sage, 2022), kalder de deres tilgang refleksiv tematisk analyse. Kernen er den samme, men tre pointer er blevet skarpere:

1. Forskerens subjektivitet er en ressource, ikke en fejlkilde. Temaer "dukker ikke op" af sig selv. Du skaber dem aktivt gennem din fortolkning.
2. Kodning er en åben og organisk proces. Koderne kan ændre sig undervejs, og der er ingen fast kodebog, som skal følges.
3. Enighed mellem flere kodere er ikke målet. I refleksiv tematisk analyse måler man ikke kvalitet med interkoder-reliabilitet. Kvaliteten ligger i, at analysen er grundig, gennemsigtig og velbegrundet.

Hvis din opgave arbejder med en fast kodebog og flere kodere, der skal nå samme resultat, er det en anden variant af tematisk analyse. Skriv det i så fald tydeligt i metodeafsnittet, så du ikke henviser til Braun og Clarke for noget, de selv tager afstand fra.

Induktiv og deduktiv tematisk analyse

Det første valg, du skal træffe, er, hvor dine koder kommer fra.

Induktiv tematisk analyse betyder, at du lader materialet styre. Du læser interviewene og giver tekststykkerne koder, der ligger tæt på deltagernes egne ord. Det er det mest almindelige valg i bachelorprojekter og specialer, der undersøger erfaringer og oplevelser.

Deduktiv tematisk analyse betyder, at du går til materialet med begreber, du har på forhånd. Et speciale om trivsel blandt sygeplejersker kan for eksempel kode efter begreberne i krav-kontrol-støtte-modellen: krav, kontrol og social støtte.

I praksis er ingen analyse rent induktiv. Din problemformulering og interviewguide har allerede valgt, hvad du spørger om. Skriv derfor ærligt, hvad der styrede kodningen, i stedet for at påstå, at temaerne kom "direkte fra data".

Semantisk eller latent kodning

Braun og Clarke skelner også mellem to niveauer af kodning:

• Semantiske koder beskriver det, deltageren eksplicit siger: "Arbejder om aftenen".
• Latente koder fortolker de underliggende antagelser: "Tilgængelighed som tegn på engagement".

De fleste gode analyser bevæger sig fra det semantiske mod det latente. En analyse, der kun bliver på det semantiske niveau, ender let som et referat af, hvad folk sagde.

Tematisk analyse trin for trin: de seks faser

Braun og Clarke kalder trinene for faser, fordi du ofte går frem og tilbage mellem dem. Navnene nedenfor følger den opdaterede version fra 2022, med de oprindelige navne fra 2006 i parentes.

Fase 1. Bliv fortrolig med materialet

Læs alle transskriptionerne igennem, gerne flere gange, og lyt til dele af optagelserne. Skriv korte noter om første indtryk, overraskelser og modsigelser. Har du selv transskriberet, har du allerede taget hul på denne fase. Har du brugt automatisk transskription, er fasen en god anledning til at kontrollere teksten mod lyden.

Fase 2. Kodning (generering af koder)

Gå systematisk gennem hele materialet og giv relevante tekststykker en kode. En god kode er så præcis, at den giver mening uden citatet: "Kan lukke døren og arbejde uforstyrret" er bedre end "Hjemmet". Kod alt, der kan være relevant for problemformuleringen, og lad samme tekststykke have flere koder, hvis det giver mening.

Fase 3. Udvikl de første temaer (søgning efter temaer)

Saml koder, der ser ud til at dele en central idé, i kandidattemaer. Mange bruger post-its, et regneark eller et tematisk kort. Lad være med at kassere koder, der ikke passer. Læg dem i en bunke "diverse", og se på dem igen senere.

Fase 4. Udvikl og gennemgå temaerne (gennemgang af temaer)

Kontrollér temaerne i to omgange. Først mod de kodede uddrag: hænger uddragene sammen, og fortæller de den samme historie? Dernæst mod hele materialet: giver temaerne et retvisende billede af datasættet set i forhold til problemformuleringen? Her slår du ofte temaer sammen, deler dem op eller kasserer dem.

Fase 5. Forfin, definér og navngiv temaerne

Skriv en kort definition af hvert tema: hvad er den centrale idé, hvad hører med, og hvad hører ikke med? Giv temaet et navn, der udtrykker en pointe. Kan du ikke beskrive temaet i to-tre sætninger, er det ofte for bredt.

Fase 6. Skriv analysen (produktion af rapporten)

Skrivningen er en del af analysen. Præsentér hvert tema i et selvstændigt afsnit, brug citater som belæg, og forklar, hvad citaterne viser. Citater taler ikke for sig selv. Forbind til sidst temaerne med hinanden og med teorien.

Tematisk analyse eksempel: fra citat til tema

Forestil dig et speciale med problemformuleringen: Hvordan oplever kommunalt ansatte sagsbehandlere at arbejde hjemmefra to dage om ugen? Du har interviewet ti sagsbehandlere. Her er tre uddrag og den første kodning.

I fase 4 viser det sig, at "Kontrol over arbejdsdagen" og "Fleksibilitet kræver egne grænser" handler om to sider af samme sag. Du samler dem i ét tema og forfiner navnet i fase 5:

Tema: Friheden bliver et privat ansvar. Sagsbehandlerne oplever hjemmearbejdet som en frihed, der giver ro til fordybelse. Men friheden følges af et ansvar for selv at trække grænserne, som de oplever, at organisationen har overladt til den enkelte.

Læg mærke til, at temaet ikke bare gentager, hvad folk sagde. Det fortolker mønsteret og peger mod en pointe, som kan diskuteres med teori om for eksempel grænseløst arbejde.

Sådan skriver du tematisk analyse i metodeafsnittet

Censor skal kunne følge, hvordan du kom fra rådata til temaer. Beskriv:

1. hvilket materiale du analyserede, og hvordan det blev transskriberet
2. om din tilgang var induktiv, deduktiv eller en kombination
3. om du kodede semantisk, latent eller begge dele
4. hvordan koderne blev samlet til temaer
5. hvordan temaerne blev gennemgået og ændret
6. hvordan du forholder dig til din egen rolle i fortolkningen

Et eksempel, som du kan tilpasse:

Analysen følger Braun og Clarkes refleksive tematiske analyse (2006; 2022). Interviewene blev transskriberet og gennemlæst i deres helhed. Herefter blev alle tekststykker med relevans for problemformuleringen kodet induktivt, med koder tæt på informanternes egne formuleringer. Koderne blev samlet i foreløbige temaer, som blev gennemgået mod både de kodede uddrag og det samlede materiale. Undervejs blev to overlappende temaer slået sammen. De endelige temaer blev defineret og underbygget med citater.

Skriv kun de trin ind, som du faktisk har gennemført. Det er bedre at beskrive en enkel analyse ærligt end en grundig analyse, der ikke fandt sted. Brug guiden til kvalitativ metode, hvis du skal skrive hele metodeafsnittet.

Transskription før kodning

Tematisk analyse kræver et tekstmateriale, du kan stole på. Det er derfor transskriptionen, der tager tid, inden selve analysen begynder.

Med Klang kan du uploade optagelserne og få en transskription på dansk med interviewer og deltager adskilt. Hver sætning er knyttet til sit sted i lyden, så du kan klikke på et citat og høre, hvordan det blev sagt, før du koder det. Du kan også søge og stille spørgsmål på tværs af interviewene. Selve kodningen og fortolkningen er dit arbejde: Klang er ikke et kodeprogram som NVivo, men giver dig teksten at kode i.

Typiske fejl i tematisk analyse

• Interviewspørgsmål som temaer. Hvis temaerne hedder det samme som afsnittene i din interviewguide, har du sorteret svarene, ikke analyseret dem.
• Temaer, der er emner. "Kommunikation" er et emne. Skriv, hvad materialet viser om kommunikationen.
• Hyppighed som argument. At noget nævnes ofte, gør det ikke automatisk vigtigt. Et tema skal være relevant for problemformuleringen.
• Citater uden fortolkning. Hvert citat skal følges af en forklaring af, hvad det viser.
• Afvigende tilfælde skjules. Deltagere, der ikke passer ind, gør analysen mere troværdig, når du forholder dig til dem.
• "Temaerne opstod". Skriv i stedet, hvordan du udviklede dem.

Hvornår passer tematisk analyse?

Tematisk analyse passer godt til materiale fra et semistruktureret interview eller et fokusgruppeinterview, når du vil finde mønstre på tværs af deltagere. Hvis du i stedet vil kondensere den enkelte deltagers fortælling, er meningskondensering efter Kvale og Brinkmann et alternativ.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på tematisk analyse og indholdsanalyse?

Kvalitativ indholdsanalyse arbejder ofte med kategorier, der kan tælles og sammenlignes systematisk. Tematisk analyse fokuserer på mønstre i betydning og lægger mere vægt på fortolkning. Grænsen er flydende, så forklar i metodeafsnittet, hvilken tradition du følger.

Hvor mange temaer skal en tematisk analyse have?

Der er ikke et fast antal. I en bachelor- eller specialeopgave er tre til fem hovedtemaer almindeligt, fordi hvert tema skal have plads til at blive udfoldet med citater og fortolkning.

Kan man lave tematisk analyse på ét interview?

Det kan man, men metoden handler om mønstre på tværs af et datasæt. Med ét interview vil analysen ofte minde mere om en dybdegående fortolkning af en enkelt fortælling.

Skal jeg bruge NVivo til tematisk analyse?

Nej. Mange laver en god tematisk analyse i Word, et regneark eller på papir. Et program som NVivo kan hjælpe med at holde styr på mange koder, men det fortolker ikke for dig.

Tjekliste før aflevering

• Svarer hvert tema på problemformuleringen?
• Har hvert tema en klar central idé og en definition?
• Er temaerne understøttet af uddrag fra flere deltagere?
• Har du kontrolleret dine citater mod lyden?
• Beskriver metodeafsnittet de trin, du faktisk har gennemført?
• Har du reflekteret over din egen rolle i fortolkningen?

En god tematisk analyse viser mere end, hvad deltagerne talte om. Den viser, hvordan mønstrene hænger sammen, og hvorfor de betyder noget for din problemformulering.