Semistruktureret interview: guide, eksempler og faser

Et semistruktureret interview giver alle dine interview et fælles udgangspunkt uden at låse samtalen fast i præcis de samme spørgsmål. Metoden passer, når du vil sammenligne deltagernes erfaringer og samtidig have plads til de svar, du ikke havde forudset. Her får du forskellen på de tre interviewformer, Kvale og Brinkmanns syv faser, fordele og ulemper, et eksempel med spørgsmål og en tjekliste til selve interviewet.

Hvad er et semistruktureret interview?

I et semistruktureret interview forbereder du temaer og hovedspørgsmål i en interviewguide før samtalen. Under interviewet bestemmer svarene, hvilke opfølgende spørgsmål du stiller, og du må gerne ændre rækkefølgen, hvis deltageren selv kommer ind på et senere tema.

Det er en af de mest brugte former for kvalitativt interview i danske universitetsopgaver, fordi den rammer en balance: Interviewene bliver sammenlignelige nok til at kunne analyseres på tværs, men åbne nok til, at deltageren kan fortælle med egne ord.

Struktureret, semistruktureret og ustruktureret interview

Struktureret interview

Et struktureret interview ligner en mundtlig spørgeskemaundersøgelse. Alle får de samme spørgsmål i samme rækkefølge, ofte med faste svarkategorier. Det gør svarene lette at tælle og sammenligne, men du får sjældent at vide, hvorfor folk svarer, som de gør.

Ustruktureret interview

Et ustruktureret interview har kun et emne og måske et enkelt åbent startspørgsmål. Samtalen følger deltageren. Det giver rige beskrivelser, men interviewene bliver svære at sammenligne, og det kræver en erfaren interviewer at holde samtalen relevant.

Interview som metode: hvornår skal du vælge det semistrukturerede?

Interview som metode egner sig, når du vil forstå oplevelser, begrundelser og praksis, som ikke kan aflæses i tal. Det semistrukturerede interview er det oplagte valg, når:

• du har et afgrænset forskningsspørgsmål, men ikke kender alle svarene på forhånd
• du skal sammenligne flere deltagere, fx medarbejdere i forskellige afdelinger
• du kun har ét interview med hver deltager og derfor skal være sikker på at nå de vigtigste temaer
• du vil kunne kode og analysere materialet tematisk bagefter

Er du interesseret i, hvordan en gruppe forhandler holdninger med hinanden, er et fokusgruppeinterview ofte bedre. Vil du have tal på, hvor mange der mener noget, er et spørgeskema bedre. Guiden til kvalitativ metode gennemgår de øvrige metoder.

Kvale og Brinkmann: interviewundersøgelsens syv faser

Den bog, de fleste danske studerende henviser til, er Steinar Kvale og Svend Brinkmanns InterView. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2015). Bogen beskriver en interviewundersøgelse i syv faser:

1. Tematisering. Formulér formålet med undersøgelsen og hvad du vil vide, før du tænker på konkrete spørgsmål. Hvorfor og hvad kommer før hvordan.
2. Design. Planlæg hele forløbet: udvalg, antal interview, interviewguide, etik og samtykke. Tænk alle syv faser igennem, før du interviewer første person.
3. Interview. Gennemfør interviewene ud fra interviewguiden med en reflekteret holdning til den viden, du er ved at skabe sammen med deltageren.
4. Transskribering. Gør talen til tekst, så den kan analyseres. Overgangen fra talesprog til skriftsprog er i sig selv en fortolkning, så beskriv dine valg.
5. Analyse. Vælg en analysemetode, der passer til formålet og materialet, fx meningskondensering, kodning eller tematisk analyse.
6. Verifikation. Vurdér resultaternes validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Er det, du konkluderer, faktisk underbygget af materialet?
7. Rapportering. Formidl metode og resultater, så de kan efterprøves, og så hensynet til deltagerne er overholdt.

Forfatterne understreger selv, at faserne ikke er en lineær opskrift. I praksis går man frem og tilbage mellem dem. Men det er en god idé at have tænkt dem alle igennem, før du går i gang. Især transskribering og analyse bliver ofte undervurderet i tidsplanen.

Fordele og ulemper ved semistruktureret interview

Ulemperne kan ikke fjernes, men de kan håndteres. Beskriv i metodeafsnittet, hvordan du brugte interviewguiden, og hvilke større ændringer du lavede undervejs. Gennemfør et pilotinterview, og transskribér så præcist, at du kan kontrollere dine citater mod lyden.

Eksempel på et semistruktureret interview

Forestil dig et speciale om hjemmearbejde i en kommune. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan påvirker hjemmearbejde samarbejdet i teams, hvor nogle arbejder hjemme og andre på kontoret? En del af interviewguiden kunne se sådan ud.

Indledning

• Fortæl kort om formålet og om, hvordan optagelsen bliver brugt og opbevaret.
• Bed om samtykke, også mundtligt i starten af optagelsen.
• Sig, hvor lang tid interviewet varer.

Åbningsspørgsmål

Kan du fortælle om en helt almindelig arbejdsdag, hvor du arbejder hjemmefra?

Et konkret åbningsspørgsmål får deltageren til at fortælle om en situation i stedet for at give en generel holdning.

Hovedspørgsmål

1. Hvordan holder du dig opdateret om, hvad dine kolleger arbejder på?
2. Kan du beskrive en situation, hvor det var svært at samarbejde, fordi I sad forskellige steder?
3. Hvad gør I i teamet for at få hjemmearbejdet til at fungere?
4. Hvornår vælger du at tage på kontoret, og hvorfor?
5. Hvis du kunne ændre én ting ved den måde, I arbejder sammen på, hvad skulle det være?

Opfølgende spørgsmål

• Kan du give et eksempel?
• Hvad skete der så?
• Hvordan mærkede du det?
• Hvad mener du med "lidt uden for"?
• Har du oplevet det modsatte?

Afslutning

Er der noget, vi ikke har talt om, som du synes er vigtigt for at forstå, hvordan I arbejder sammen?

Guiden til at lave en interviewguide har en skabelon og et fuldt udfyldt eksempel, du kan tage udgangspunkt i.

Spørgsmålstyper i det kvalitative interview

Kvale og Brinkmann skelner mellem en række typer spørgsmål, du kan bruge undervejs. Det er nyttigt at kende dem, fordi de fleste gode interview veksler mellem dem.

Fortolkende spørgsmål kan virke ledende, men de bruges bevidst til at kontrollere din forståelse af det, der lige er sagt. Det, du skal undgå, er spørgsmål, der lægger svaret i munden på deltageren, som "Er det ikke frustrerende at sidde alene derhjemme?"

Sådan forbereder du interviewet

Skriv formålet i én sætning. Fjern de spørgsmål i guiden, der ikke bidrager til at besvare forskningsspørgsmålet.

Vælg deltagere bevidst. Beskriv, hvorfor netop de personer kan belyse dit spørgsmål, og hvem du ikke har talt med.

Lav et pilotinterview. Test, om spørgsmålene bliver forstået, som du havde tænkt, og om tiden holder.

Indhent samtykke. Deltageren skal vide, hvad optagelsen bruges til, hvem der får adgang, og hvornår den slettes. Se afsnittet om samtykkeerklæring i guiden til interviewguiden.

Test optagelsen. Tjek mikrofon, batteri og lagerplads. Optag helst på en telefon tæt på jer begge, og hav en reserveløsning klar. Klangs mobilapp kan optage fysiske interview direkte, og ved online interview i Teams, Zoom eller Google Meet kan Klangs assistent deltage som synlig deltager.

Tjekliste under interviewet

• Stil ét spørgsmål ad gangen.
• Lad deltageren tale færdig, også når der opstår en pause.
• Bed om konkrete episoder, ikke kun generelle holdninger.
• Brug deltagerens egne ord, når du følger op.
• Notér, når du afviger fra guiden, og hvorfor.
• Opsummér kort, før du skifter tema, så deltageren kan rette dig.
• Spørg til sidst, om der er noget, du ikke har spurgt om.

Efter interviewet: fra optagelse til analyse

Skriv dine observationer ned lige efter samtalen: stemning, kropssprog og det, der skete, før optageren blev tændt. Hold dine egne indtryk adskilt fra deltagerens ord.

Derefter skal interviewet transskriberes. Et interview på en time tager mange timer at skrive ud i hånden. Med Klang kan du transskribere interview automatisk på dansk, få interviewer og deltager adskilt og kontrollere hvert citat mod lyden.

Når teksten er på plads, kan du gå i gang med at kode interviewene og udvikle temaer med en tematisk analyse.

Ofte stillede spørgsmål