Interviewguide: skabelon, eksempel og samtykkeerklæring

En god interviewguide oversætter dit forskningsspørgsmål til temaer og spørgsmål, som en deltager kan svare på med egne ord. Her får du en skabelon, et fuldt udfyldt eksempel på en interviewguide til et semistruktureret interview, råd om gode interviewspørgsmål og en gennemgang af, hvad en samtykkeerklæring til interview skal indeholde.

Hvad er en interviewguide?

En interviewguide er dit manuskript til interviewet. Den indeholder de temaer, du skal nå igennem, et eller flere hovedspørgsmål til hvert tema og forslag til opfølgende spørgsmål. Den beskriver også, hvordan du indleder og afslutter.

Hvor stramt guiden styrer samtalen, afhænger af interviewformen. I et struktureret interview læser du spørgsmålene op ordret. I et semistruktureret interview er guiden en huskeliste, du bruger fleksibelt: Du må ændre rækkefølgen og følge op på det, deltageren siger, så længe alle temaer bliver dækket.

Sådan laver du en interviewguide i seks trin

1. Start med forskningsspørgsmålet

Skriv forskningsspørgsmålet øverst i guiden. Alt i guiden skal hjælpe med at besvare det. Spørgsmål, der bare er "interessante", skal ud.

2. Del det op i temaer

Bryd forskningsspørgsmålet ned i tre til fem temaer. Hvert tema er et delområde, du skal vide noget om. Temaerne kan komme fra teori, tidligere forskning eller din egen forundersøgelse.

3. Oversæt temaerne til hverdagssprog

Forskningsspørgsmål er skrevet i fagsprog. Interviewspørgsmål skal være forståelige for deltageren. Kvale og Brinkmann skelner mellem forskningsspørgsmålenes tematiske side og interviewspørgsmålenes dynamiske side: Et godt interviewspørgsmål bidrager både til den viden, du søger, og til en god samtale. "Hvordan oplever du rolleforventningerne i overgangsfasen?" er et forskningsspørgsmål. "Hvordan var din første uge på afdelingen?" er et interviewspørgsmål.

4. Tilføj opfølgende spørgsmål

Skriv to til tre opfølgende spørgsmål under hvert hovedspørgsmål. Du bruger dem ikke alle, men de hjælper dig, hvis svaret bliver kort eller generelt.

5. Sæt spørgsmålene i rækkefølge

Start med lette, konkrete spørgsmål, og gem følsomme eller abstrakte emner til midten, når deltageren er kommet godt i gang. Slut af med et åbent spørgsmål.

6. Test guiden i et pilotinterview

Interview en person, der ligner dine deltagere. Bliver spørgsmålene forstået, som du havde tænkt? Overlapper nogle af dem? Holder tiden? Ret guiden, og gem den oprindelige version, så du kan beskrive ændringerne i metodeafsnittet.

Interviewguide skabelon

Du kan bruge denne opbygning som skabelon. Mange studerende sætter den op som en tabel i Word med en kolonne til noter, som de udfylder under interviewet.

Til hvert tema kan du bruge fire kolonner: tema, hovedspørgsmål, opfølgende spørgsmål og noter. Så kan du se på ét blik, hvad du mangler at dække.

Eksempel på interviewguide

Her er et fuldt udfyldt eksempel på en semistruktureret interviewguide. Projektet er en bacheloropgave om nyuddannede sygeplejersker.

Forskningsspørgsmål: Hvordan oplever nyuddannede sygeplejersker overgangen fra uddannelse til det første job på en hospitalsafdeling, og hvad hjælper dem i den første tid?

Indledning (læses op): "Tak, fordi du vil være med. Jeg skriver bacheloropgave om nyuddannede sygeplejerskers første tid i jobbet. Interviewet tager cirka en time, og jeg optager det, så jeg kan skrive det ud bagefter. Du bliver anonymiseret, og du kan til enhver tid trække dig. Har du spørgsmål, før vi går i gang?"

Læg mærke til tre ting i eksemplet. Hovedspørgsmålene beder om konkrete oplevelser, ikke vurderinger. Det følsomme tema om usikkerhed kommer først, når deltageren er varmet op. Og guiden slutter med et åbent spørgsmål, der giver deltageren plads til at tilføje det, du ikke havde tænkt på.

Gode interviewspørgsmål

Et ledende spørgsmål er ikke altid forkert. Fortolkende spørgsmål som "Så du mener, at det var kollegerne, der gjorde forskellen?" bruges bevidst til at kontrollere, om du har forstået deltageren rigtigt. Problemet opstår, når du lægger dit eget svar i spørgsmålet, før deltageren har fortalt noget.

Samtykkeerklæring til interview

Når du optager et interview, behandler du personoplysninger. Stemmen, navnet og det, deltageren fortæller, kan som regel føres tilbage til en bestemt person. Derfor skal deltageren vide, hvad der sker med oplysningerne, og i de fleste studenterprojekter skal du have et skriftligt samtykke.

Dette er generel vejledning, ikke juridisk rådgivning. Følg altid din uddannelsesinstitutions egne regler og skabeloner.

Informeret samtykke

Informeret samtykke betyder, at deltageren ved, hvad hun siger ja til, før hun siger ja. Persondataforordningen (artikel 4, nr. 11) definerer samtykke som en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse. Det skal være en aktiv handling, fx en underskrift eller et kryds, og du skal kunne dokumentere det. Et forhåndsudfyldt felt eller en antagelse om, at deltagelse er lig med samtykke, er ikke nok.

Hvad skal samtykkeerklæringen indeholde?

Med udgangspunkt i persondataforordningens oplysningspligt (artikel 13) og de skabeloner, danske uddannelsesinstitutioner som SDU og VIA stiller til rådighed, bør erklæringen mindst indeholde:

• Hvem der er dataansvarlig. Det afhænger af din uddannelsesinstitution: nogle steder er institutionen dataansvarlig for studenterprojekter, andre steder er det dig selv. Tjek institutionens retningslinjer, og skriv navn og kontaktoplysninger på den dataansvarlige, din uddannelse og din vejleder.
• Projektets titel og formål. Hvad oplysningerne skal bruges til, så specifikt som muligt.
• Hvilke oplysninger du indsamler. Lydoptagelse, eventuelt video, transskription og noter. Nævn det, hvis der kan komme følsomme oplysninger frem, fx om helbred.
• Behandlingsgrundlag. I studenterprojekter typisk samtykke efter persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, og for følsomme oplysninger artikel 9, stk. 2, litra a.
• Hvem der får adgang. Fx medstuderende i projektgruppen, vejleder, censor og eventuelle databehandlere som et transskriptionsværktøj.
• Opbevaring og sletning. Hvor længe du gemmer optagelser og transskriptioner, fx til opgaven er bedømt og klagefristen er udløbet.
• Anonymisering. Om deltageren bliver anonymiseret i den færdige opgave, og om opgaven bliver offentliggjort.
• Frivillighed og tilbagetrækning. At deltagelse er frivillig, og at samtykket til enhver tid kan trækkes tilbage med virkning for fremtiden, samt hvordan.
• Deltagerens rettigheder. Ret til indsigt, berigtigelse og sletning, og ret til at klage til Datatilsynet.
• Dato og underskrift. Giv deltageren en kopi.

Kort eksempel på samtykkeerklæring

Jeg giver hermed samtykke til, at [navn], studerende på [uddannelse], må optage og transskribere mit interview og bruge det i bacheloropgaven "[titel]". Optagelsen opbevares sikkert og slettes, når opgaven er bedømt og klagefristen er udløbet. Jeg bliver anonymiseret i opgaven. Mine oplysninger kan deles med vejleder og censor. Jeg ved, at deltagelse er frivillig, og at jeg til enhver tid kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til [e-mail]. Jeg kan klage til Datatilsynet over behandlingen.

Dato: ______ Navn: ______ Underskrift: ______

Forskningsprojekter på universiteter

Er du ansat forsker, eller indgår dit projekt i et større forskningsprojekt, bruger institutionen ofte et andet behandlingsgrundlag end samtykke. Databeskyttelseslovens § 10 giver fx adgang til at behandle følsomme oplysninger i videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Så er samtykkeerklæringen snarere et etisk informeret samtykke til at deltage. Spørg din institutions databeskyttelsesrådgiver eller forskningsstøtte, hvilken skabelon du skal bruge.

Husk transskriptionsværktøjet

Bruger du et værktøj til at transskribere, behandler det også oplysningerne. Vælg et, hvor data bliver i EU, og fortæl deltagerne om det. Klang behandler alle data i Europa, er ISO 27001:2022-certificeret og bruger aldrig optagelser til at træne AI. Gentag desuden samtykket mundtligt i starten af optagelsen, så det også fremgår af lydfilen.

Fra interviewguide til transskription

Interviewguiden er også en hjælp bagefter. Temaerne i guiden bliver ofte dine første koder, når du skal kode interviewene, og hovedspørgsmålene gør det let at finde de samme steder i alle interview.

Først skal optagelserne dog skrives ud. Med Klang kan du transskribere interview på dansk med interviewer og deltager adskilt og søge på tværs af alle interviewene, fx efter alle svar om "introduktion".

Typiske fejl i interviewguides

• For mange spørgsmål. 25 hovedspørgsmål kan ikke nås på en time. Fem til otte er nok i et interview på 45-60 minutter.
• Forskningsspørgsmål stillet direkte. Deltageren skal ikke lave analysen for dig.
• Ingen opfølgning forberedt. Så bliver svarene korte og generelle.
• Følsomme spørgsmål i starten. Tillid kommer, efterhånden som samtalen skrider frem.
• Ingen pilotafprøvning. Uklare spørgsmål bliver først opdaget i det rigtige interview.
• Ingen plan for samtykke og opbevaring. Det skal være på plads, før du trykker optag.

Ofte stillede spørgsmål