01
Hvad er en generalforsamling?
Generalforsamlingen er det møde, hvor medlemmerne eller ejerne træffer de store beslutninger: godkender regnskabet, vælger bestyrelse og revisor og stemmer om forslag og vedtægtsændringer. Den ordinære generalforsamling holdes én gang om året. En ekstraordinær generalforsamling holdes, når noget ikke kan vente til næste år, eller når et vist antal medlemmer kræver det.
Reglerne kommer fra forskellige steder. ApS og A/S følger selskabsloven. Ejerforeninger følger normalvedtægten for ejerforeninger, medmindre de har vedtaget en særvedtægt. Andelsboligforeninger følger deres egne vedtægter, som meget ofte bygger på ABF's standardvedtægter. Frivillige foreninger følger kun deres vedtægter. Start derfor altid med at finde jeres vedtægter frem.
02
Indkaldelse til generalforsamling: frister og indhold
På en generalforsamling, der ikke er lovligt indkaldt, risikerer beslutningerne at være ugyldige, medmindre alle, der har ret til at deltage, er enige om at se bort fra fejlen. Indkaldelsen er derfor det første, dirigenten tjekker. Den skal komme fra bestyrelsen, overholde fristen og vise tid, sted og dagsorden.
- ApS og A/S: tidligst 4 uger og senest 2 uger før, medmindre vedtægterne kræver en længere frist (selskabsloven § 94). Skal vedtægterne ændres, skal forslagets væsentligste indhold stå i indkaldelsen (§ 96).
- Ejerforening efter normalvedtægten: skriftligt med mindst 4 og højst 8 ugers varsel. Regnskab og budget skal være tilgængelige senest 1 uge før (§ 9, stk. 2).
- Andelsboligforening efter ABF's standardvedtægt: skriftligt med 14 dages varsel, og datoen bekendtgøres senest 4 uger før (§ 22, stk. 1).
- Frivillig forening: det, vedtægterne siger. Står der ingenting, så giv mindst 14 dages skriftligt varsel med dagsorden, så ingen kan sige, de ikke havde mulighed for at forberede sig.
03
Dagsorden til generalforsamling: minimumspunkterne
Dagsordenen skal have de punkter, vedtægterne kræver. I en ejerforening efter normalvedtægten er det mindst: valg af dirigent og referent, beretning, årsregnskab, vedligeholdelsesplan, forslag, budget, valg af formand (i lige år), øvrige bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor, og eventuelt (§ 9). ABF's standardvedtægt har næsten samme liste, uden vedligeholdelsesplanen og med fastsættelse af boligafgiften under budgettet (§ 21, stk. 2). I et selskab skal den ordinære generalforsamling tage stilling til årsrapporten og til, hvad der skal ske med overskud eller underskud (selskabsloven § 88).
Under »eventuelt« kan der ikke træffes beslutninger. Normalvedtægten siger det direkte: der kan ikke træffes bindende beslutning om punkter, der ikke står på dagsordenen, medmindre alle ejere er til stede og er enige (§ 10, stk. 4).
04
Dirigent på generalforsamlingen: hvem kan vælges?
Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent som det første punkt. Loven stiller ingen krav om, at dirigenten er medlem: i selskaber kan dirigenten vælges blandt kapitalejerne eller uden for deres kreds (selskabsloven § 101, stk. 1), og i ejerforeninger behøver dirigenten ikke eje en lejlighed (normalvedtægten § 13, stk. 1).
I praksis foreslår bestyrelsen en dirigent. Ved små og rolige generalforsamlinger er det ofte et medlem med erfaring. Ved generalforsamlinger med store forslag, kampvalg eller konflikter vælger mange ejer- og andelsboligforeninger en advokat eller en rådgiver fra administrationen. Det vigtigste er, at dirigenten er upartisk og kender vedtægterne. Formanden bør ikke være dirigent, hvis bestyrelsen selv har forslag, der skal stemmes om.
05
Dirigentens opgaver trin for trin
Selskabsloven beskriver rollen præcist, og beskrivelsen bruges også i foreninger: dirigenten leder generalforsamlingen og sikrer, at den afholdes forsvarligt og hensigtsmæssigt, og kan bl.a. tilrettelægge drøftelserne, formulere afstemningstemaer, afslutte debatten, afskære indlæg og om nødvendigt bortvise deltagere (§ 101, stk. 2). Konkret:
- Konstatér, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt: hvornår, hvordan og med hvilken frist. Spørg, om nogen har indsigelser.
- Konstatér, hvem der er til stede, og hvor mange der stemmer ved fuldmagt. Tjek, om fremmødet er nok til de forslag, der kræver kvalificeret flertal.
- Gå dagsordenen igennem i rækkefølge, og giv ordet i den rækkefølge, folk beder om det.
- Læs afstemningstemaet højt før hver afstemning: »Den, der stemmer ja, stemmer for, at …«. Sig hvilket flertal, der kræves.
- Sig resultatet og stemmetallet højt: »Forslaget er vedtaget med 18 stemmer for og 6 imod.« Det er den sætning, referatet bygger på.
- Brug skriftlig afstemning ved kampvalg, eller når nogen beder om det, hvis vedtægterne giver adgang til det.
- Afslut generalforsamlingen, og underskriv referatet eller protokollen, når det er skrevet.
06
Afstemning og flertal: hvor de fleste fejl sker
Almindelige beslutninger træffes med simpelt flertal. Vedtægtsændringer og store dispositioner kræver kvalificeret flertal, og her er det afgørende, om kravet regnes af de afgivne stemmer, af de fremmødte eller af alle medlemmer.
- ApS og A/S: simpelt flertal (§ 105). Vedtægtsændringer kræver mindst 2/3 både af de afgivne stemmer og af den kapital, der er repræsenteret på generalforsamlingen (§ 106).
- Ejerforening: simpelt flertal efter fordelingstal (§ 3). Vedtægtsændringer og væsentlige ændringer af fællesejendommen, fx altanprojekter, kræver 2/3 af alle ejere i foreningen efter både fordelingstal og antal (§ 4). Får forslaget 2/3 af de fremmødte, men ikke af alle, holdes en ekstraordinær generalforsamling inden 8 uger, hvor 2/3 af de afgivne stemmer er nok (§ 5).
- Andelsboligforening efter ABF's standardvedtægt: simpelt flertal, hvis mindst 1/5 af alle mulige stemmer er repræsenteret (§ 23, stk. 1). Vedtægtsændringer kræver, at 2/3 af alle mulige stemmer er repræsenteret, og 2/3 af ja- og nej-stemmerne. Er fremmødet for lille, men flertallet nået, kan forslaget vedtages endeligt på en ny generalforsamling (§ 23, stk. 2).
- Frivillig forening: vedtægterne. Står der intet, gælder simpelt flertal af de afgivne stemmer.
07
Ekstraordinær generalforsamling
En ekstraordinær generalforsamling behandler kun de punkter, den er indkaldt til. Hvem der kan kræve den, afhænger af foreningstypen:
- ApS: ledelsen, revisor eller enhver anpartshaver. A/S: ledelsen, revisor eller aktionærer med 5 % af kapitalen. Den skal indkaldes senest 2 uger efter, at den er forlangt (selskabsloven § 89).
- Ejerforening: bestyrelsen, 1/4 af ejerne efter fordelingstal eller antal, eller en tidligere generalforsamling. Den indkaldes skriftligt med mindst 2 ugers varsel (normalvedtægten § 11).
- Andelsboligforening efter ABF's standardvedtægt: en generalforsamling, et flertal af bestyrelsen, 1/4 af andelshaverne eller administrator (§ 21, stk. 3). Varslet kan om nødvendigt forkortes til 8 dage (§ 22, stk. 1).
08
Fuldmagt til generalforsamling
Hvem man kan give fuldmagt til, er ofte begrænset, og dirigenten bør tjekke fuldmagterne, før mødet begynder.
- ApS og A/S: en kapitalejer kan møde ved fuldmægtig, som skal have en skriftlig og dateret fuldmagt, der altid kan tilbagekaldes (selskabsloven § 80).
- Ejerforening: ægtefælle eller samlever kan stemme for ejeren. Ellers kan ejeren give skriftlig fuldmagt til en myndig person eller til bestyrelsen. En ejer kan kun afgive én stemme pr. afstemning efter fuldmagt fra en anden ejer (normalvedtægten § 12, stk. 2).
- Andelsboligforening efter ABF's standardvedtægt: kun til ægtefælle, et myndigt husstandsmedlem eller en anden andelshaver, og man kan kun stemme efter én fuldmagt (§ 22, stk. 5).
09
Elektronisk eller hybrid generalforsamling
I ApS og A/S kan ledelsen beslutte, at kapitalejerne kan deltage og stemme elektronisk som supplement til fysisk fremmøde, medmindre vedtægterne siger andet. En fuldstændig elektronisk generalforsamling kræver en beslutning, der skrives ind i vedtægterne (selskabsloven § 77).
Hverken normalvedtægten eller ABF's standardvedtægt har regler om elektronisk deltagelse. Vil en ejer- eller andelsboligforening holde generalforsamlingen online eller hybridt, bør det have hjemmel i vedtægterne. Ellers kan et medlem, der ikke kunne deltage, anfægte beslutningerne.
10
Efter generalforsamlingen: referat og underskrift
Det referat eller den protokol, der skrives bagefter, er beviset for, hvad der blev besluttet. I ApS og A/S underskriver dirigenten protokollen, og den skal være tilgængelig for kapitalejerne senest 2 uger efter (§ 101, stk. 3-4). Beslutninger, der skal registreres, fx nye vedtægter eller ny ledelse, anmeldes til Erhvervsstyrelsen. I ejerforeninger underskriver dirigenten og formanden, og referatet skal være tilgængeligt senest 4 uger efter (normalvedtægten § 13, stk. 2). Efter ABF's standardvedtægt underskriver dirigenten og hele bestyrelsen, og referatet udleveres senest én måned efter (§ 24, stk. 2).
Referatet er lettest at skrive, når dirigenten har sagt beslutninger og stemmetal højt. Optager I generalforsamlingen, kan referenten følge med i stedet for at skrive, og dirigenten kan tjekke en omstridt formulering i lyden, før referatet underskrives. Fortæl de fremmødte ved mødets start, at der optages, hvad optagelsen bruges til, og hvornår den slettes. Guiden til referat af generalforsamling har en Word-skabelon og et udfyldt eksempel.
Reglerne side om side
Udgangspunktet efter lov eller standardvedtægt. Andelsboligforeningernes kolonne gælder for foreninger, der bruger ABF's standardvedtægter; tjek altid jeres egne.
| ApS og A/S | Ejerforening | Andelsboligforening | Frivillig forening | |
|---|---|---|---|---|
| Regler | Selskabsloven | Normalvedtægten (BEK 1738/2020) | Egne vedtægter, ofte ABF's standard | Kun vedtægterne |
| Ordinær generalforsamling | I tide til at årsrapporten når Erhvervsstyrelsen inden fristen | Senest 6 måneder efter regnskabsåret | Inden 4 måneder efter regnskabsåret | Efter vedtægterne |
| Indkaldelse | 2-4 uger før | 4-8 uger før, skriftligt | 14 dage før, skriftligt | Efter vedtægterne |
| Forslag skal være indsendt | ApS: i god tid før indkaldelsen. A/S: krav senest 6 uger før giver ret til optagelse | Senest 3 uger før | Senest 8 dage før | Efter vedtægterne |
| Vedtægtsændring | 2/3 af afgivne stemmer og repræsenteret kapital | 2/3 af alle ejere efter fordelingstal og antal | 2/3 af alle stemmer repræsenteret og 2/3 af ja og nej | Efter vedtægterne |
| Referatet underskrives af | Dirigenten | Dirigenten og formanden | Dirigenten og hele bestyrelsen | Efter vedtægterne, typisk dirigenten |
| Referatet tilgængeligt | Senest 2 uger efter | Senest 4 uger efter | Senest 1 måned efter | Efter vedtægterne |
Kilder: selskabsloven §§ 88, 90, 94, 101, 106; normalvedtægten §§ 4, 9, 10, 13; ABF's standardvedtægter §§ 21-24. Børsnoterede A/S har længere frister.
Eksempel: dirigentens tre vigtigste sætninger
Opdigtede eksempler fra en ejerforening. Siges de højt og står de i referatet, er der sjældent tvivl bagefter:
- Indkaldelse
- »Generalforsamlingen er indkaldt 11. februar ved e-mail og opslag, med 5 ugers varsel. Normalvedtægten kræver 4-8 uger. Indkaldelsen indeholdt dagsorden og altanforslaget. Er der indsigelser? Det er der ikke, så jeg konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.«
- Afstemningstema
- »Altanforslaget kræver 2/3 af alle ejere efter fordelingstal og antal. Den, der stemmer ja, stemmer for, at foreningen etablerer altaner på gårdsiden efter det udsendte projekt.«
- Resultat
- »Der er 18 stemmer for og 6 imod. Forslaget har fået 2/3 af de fremmødte, men ikke 2/3 af alle 40 ejere. Bestyrelsen indkalder derfor til ekstraordinær generalforsamling inden 8 uger, hvor 2/3 af de afgivne stemmer er nok.«
Ofte stillede spørgsmål om generalforsamling
Hvem kan være dirigent på en generalforsamling?
Alle, som generalforsamlingen vælger. Dirigenten behøver ikke være medlem eller ejer (selskabsloven § 101, stk. 1, og normalvedtægten for ejerforeninger § 13, stk. 1). Vælg en, der er upartisk og kender vedtægterne. Ved svære generalforsamlinger bruger mange foreninger en advokat eller en rådgiver fra administrationen.
Hvad er dirigentens opgaver?
Dirigenten konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt og beslutningsdygtig, leder debatten efter dagsordenen, formulerer afstemningstemaer, siger resultaterne højt og underskriver referatet bagefter. I selskaber kan dirigenten også afslutte debatten, afskære indlæg og om nødvendigt bortvise deltagere (§ 101, stk. 2).
Hvor lang tid før skal der indkaldes til generalforsamling?
I ApS og A/S tidligst 4 og senest 2 uger før. I ejerforeninger efter normalvedtægten mindst 4 og højst 8 uger før. Efter ABF's standardvedtægt for andelsboligforeninger 14 dage før. I frivillige foreninger står fristen i vedtægterne.
Hvad sker der, hvis indkaldelsen ikke var lovlig?
Så kan generalforsamlingen som udgangspunkt ikke træffe gyldige beslutninger, og dirigenten bør ikke konstatere lovlig indkaldelse. Er alle, der har ret til at deltage, til stede og enige om at se bort fra fejlen, kan mødet gennemføres. Ellers må bestyrelsen indkalde igen med korrekt varsel.
Kan man træffe beslutninger under eventuelt?
Nej. Under eventuelt kan man drøfte emner, men ikke træffe bindende beslutninger. I ejerforeninger kan der kun besluttes noget, der ikke står på dagsordenen, hvis alle ejere er til stede og enige (normalvedtægten § 10, stk. 4).
Må vi optage generalforsamlingen?
Ja, når de fremmødte får at vide ved mødets start, at der optages, hvad optagelsen bruges til, og hvornår den slettes. Brug den kun til at skrive referatet. Optagelsen erstatter ikke det underskrevne referat. Dette er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning.
Kan Klang skrive referatet af generalforsamlingen?
Ja, som udkast. På alle abonnementer, også det gratis, transskriberer Klang optagelsen og laver et resumé, og du kan bede chatten om et referat ordnet efter dagsordenen med beslutninger og stemmetal. Med Pro kan en administration sætte en automatisering op, der skriver referatet efter hvert møde med faste overskrifter. Dirigenten læser altid udkastet igennem, før det underskrives.
Kilder
Lovtekster og ABF's standardvedtægter læst den 10. november 2026. Generel vejledning, ikke juridisk rådgivning. Jeres egne vedtægter går forud, hvor loven tillader det.

