01
Hvad er et beslutningsreferat?
Et beslutningsreferat er et referat, der for hvert punkt på dagsordenen kun angiver resultatet: hvad der blev besluttet, hvem der er ansvarlig, og hvornår det skal være gjort. Argumenter, forslag og hvem der sagde hvad, er udeladt. Et punkt uden beslutning får en kort status, fx »Drøftet, tages op igen på næste møde«.
Modsætningen er det fyldige referat, også kaldet diskussionsreferat, som også gengiver drøftelsen og de synspunkter, der kom frem. Mellem de to ligger protokollen: det formelle dokument, som loven kræver i fx selskaber og kommunalbestyrelser, og som skal underskrives.
02
Hvornår er et beslutningsreferat det rigtige valg?
Brug et beslutningsreferat, når læserne skal handle på resultatet og ikke behøver vide, hvordan I kom frem til det. Det gælder de fleste faste møder:
- Ledermøder, teammøder og statusmøder, hvor opgaver og frister er det vigtigste
- Styregrupper og projektmøder, hvor beslutningerne skal kunne findes igen
- Bestyrelsesmøder i foreninger, når vedtægterne ikke kræver mere
- Kommunale udvalg og råd, hvor beslutningerne føres til protokol
- Dokumentation til Erhvervsstyrelsen af en beslutning på en generalforsamling
03
Hvornår et beslutningsreferat ikke er nok
Et beslutningsreferat er for tyndt, når begrundelsen eller parternes synspunkter senere kan få betydning. Det gælder samtaler i personalesager, hvor medarbejderens forklaring skal stå i referatet, og møder i MED- og samarbejdsudvalg, hvor medarbejdersidens synspunkter ofte skal kunne genfindes. I offentlige myndigheder skal mundtlige oplysninger af betydning for en sag desuden noteres efter offentlighedslovens § 13, og et beslutningsreferat opfylder ikke i sig selv den notatpligt.
En god tommelfingerregel: Kan nogen senere spørge »hvorfor besluttede I det?«, og har svaret betydning, så skriv begrundelsen med i én sætning. Det er stadig et kort referat.
04
Sådan skriver du et beslutningsreferat
Brug dagsordenens punkter som overskrifter, så referatet kan læses side om side med indkaldelsen. Skriv derefter hvert punkt efter samme opskrift:
- Beslutningen i én sætning med et verbum i datid: »Ledergruppen godkendte …«, »Udvalget besluttede …«.
- En navngiven ansvarlig, ikke »vi« eller »afdelingen«.
- En dato, ikke »snarest« eller »inden længe«.
- Punkter uden beslutning: »Drøftet. Tages op igen 3. december med et oplæg fra Lars.«
- Afstemning, hvis der blev stemt: hvad der blev stemt om, og resultatet.
- Afvigende mening, hvis et medlem beder om det: navn og én sætning.
- Send referatet inden for to arbejdsdage, mens deltagerne kan huske mødet.
05
Beslutningsreferat til Erhvervsstyrelsen: det skal fremgå
Når et selskab anmelder en ændring, som kapitalforhøjelse, ny ledelse eller nye vedtægter, er dokumentationen ofte et beslutningsreferat fra generalforsamlingen. Efter selskabslovens § 101, stk. 3, føres der en protokol over forhandlingerne, som dirigenten underskriver, og alle beslutninger skal i forhandlingsprotokollen. Efter § 15 må Erhvervsstyrelsen ikke registrere en beslutning, der ikke er blevet til efter loven eller vedtægterne.
Det er derfor ikke nok at skrive selve beslutningen. I en afgørelse fra august 2023 afviste Erhvervsstyrelsen at registrere en kapitalforhøjelse i et anpartsselskab, fordi det indsendte beslutningsreferat ikke viste, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, at den var beslutningsdygtig, hvem der var dirigent, eller hvad tegningskursen var. Et beslutningsreferat til Erhvervsstyrelsen bør derfor indeholde:
- Selskabets navn og CVR-nummer, dato og sted
- Hvem der var dirigent, og at dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig
- Den præcise ordlyd af hver beslutning, fx beløb, kurs og vedtægtsændringens tekst
- Stemmefordelingen, hvor loven kræver kvalificeret flertal
- Dirigentens underskrift
06
Beslutningsprotokol i kommuner og bestyrelser
I kommunerne er beslutningsreferatet lovbestemt. Efter kommunestyrelseslovens § 13 indføres kommunalbestyrelsens beslutninger i en beslutningsprotokol, som underskrives af de medlemmer, der deltog i mødet, og et medlem kan forlange sin afvigende mening kort ført til protokol. Udvalgenes protokoller følger samme mønster.
I et kapitalselskab skal bestyrelsen efter selskabslovens § 128 føre en protokol over forhandlingerne, som alle tilstedeværende medlemmer underskriver, og et medlem, der er uenig, har ret til at få sin mening ført til protokol. Mange bestyrelser fører protokollen som et beslutningsreferat med en kort begrundelse ved de vigtige punkter. Læs mere i guiden til referat af bestyrelsesmøde.
07
Fra optagelse til beslutningsreferat på få minutter
Det svære ved et beslutningsreferat er ikke at skrive det, men at fange den præcise beslutning, mens mødet kører. Med Klang optager du mødet, enten med assistenten i Teams, Zoom eller Google Meet eller med mobilappen i mødelokalet. Bagefter beder du om et beslutningsreferat: et punkt pr. emne med beslutning, ansvarlig og frist.
Udkastet ligger under Dokument, hvor du retter det til og henter det som Word eller PDF. Hver linje er knyttet til sit sted i optagelsen, så du kan tjekke en formulering, før referatet sendes. Fortæl deltagerne, at mødet optages. Data behandles i EU og bruges aldrig til at træne AI.
Beslutningsreferat, fyldigt referat og protokol
De tre former bruges ofte i flæng. Forskellen er, hvor meget der står, og om dokumentet har en formel funktion.
| Beslutningsreferat | Fyldigt referat | Protokol | |
|---|---|---|---|
| Indhold | Beslutning, ansvarlig og frist pr. punkt | Drøftelse, synspunkter og beslutninger | Beslutninger og det, loven eller vedtægterne kræver |
| Længde | Typisk en side | Flere sider | Afhænger af møde og regler |
| Bruges til | Ledermøder, styregrupper, teammøder | Forhandlinger, MED/SU, personalesager | Generalforsamling, bestyrelse, kommunalbestyrelse |
| Underskrift | Normalt ikke | Normalt ikke | Ja: dirigent, bestyrelse eller deltagende medlemmer |
Fra drøftelse til beslutning: tre omskrivninger
Opdigtede eksempler. Til venstre det, der ofte står i et referat; til højre den samme beslutning skrevet, så den kan handles på.
- Uklart
- »Der var en god drøftelse af vagtplansystemet, og man var enige om, at tidsplanen er presset.«
- Beslutning
- »Vagtplansystemet går i drift 1. marts i stedet for 1. januar. Sofie sender ny tidsplan til afdelingslederne senest 12. november.«
- Uklart
- »Vi kigger videre på sygefraværet.«
- Status
- »Drøftet. Lars fremlægger tal for 3. kvartal og et forslag til indsats på mødet 3. december.«
- Uklart
- »Budgettet blev vendt, og der var forskellige holdninger.«
- Beslutning
- »Budgetrammen for 2027 blev godkendt. Mette ønskede ført til referat, at hun ikke kan støtte besparelsen på vikarer.«
Ofte stillede spørgsmål om beslutningsreferater
Hvad er et beslutningsreferat?
Et beslutningsreferat er et kort referat, der for hvert punkt kun angiver, hvad mødet besluttede, hvem der er ansvarlig, og hvornår det skal være gjort. Drøftelsen og argumenterne er udeladt. Punkter uden beslutning får en kort status, så læseren ved, hvad der sker med dem.
Hvad er forskellen på et beslutningsreferat og et referat?
Et almindeligt, fyldigt referat gengiver også drøftelsen og de synspunkter, der kom frem. Et beslutningsreferat nøjes med resultatet. Vælg det fyldige referat, når begrundelser og synspunkter senere kan få betydning, fx i personalesager eller forhandlinger i MED- og samarbejdsudvalg.
Skal et beslutningsreferat underskrives?
Et internt beslutningsreferat skal normalt ikke underskrives. Det gør protokoller: generalforsamlingens protokol underskrives af dirigenten efter selskabslovens § 101, bestyrelsens af de tilstedeværende medlemmer efter § 128, og kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol af de medlemmer, der deltog, efter kommunestyrelseslovens § 13.
Hvad skal et beslutningsreferat til Erhvervsstyrelsen indeholde?
Ud over beslutningens præcise ordlyd skal det fremgå, hvem der var dirigent, og at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Erhvervsstyrelsen har afvist en registrering, fordi de oplysninger manglede. Referatet underskrives af dirigenten. Tjek også selskabets vedtægter.
Hvor hurtigt skal et beslutningsreferat sendes ud?
Der er ingen generel frist for interne møder, men send det inden for to arbejdsdage, så deltagerne kan nå at rette fejl og gå i gang med opgaverne. For generalforsamlinger i kapitalselskaber skal protokollen være tilgængelig for kapitalejerne senest 2 uger efter mødet.
Kan AI skrive et beslutningsreferat?
Ja, som udkast. Klang optager mødet, transskriberer det og skriver et beslutningsreferat med beslutning, ansvarlig og frist for hvert punkt. Referenten læser det igennem og retter, før det sendes, fordi AI kan tage fejl. Fortæl deltagerne, at mødet optages.
Kilder
Regler og aftaler læst den 5. november 2026. Generel vejledning, ikke juridisk rådgivning.

