01
Hvad er en arbejdsmiljøorganisation?
Arbejdsmiljøorganisationen er ifølge bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde et formaliseret samarbejde om arbejdsmiljø. Dens rolle er at medvirke aktivt til det systematiske arbejdsmiljøarbejde og til en effektiv forebyggelse, både i det overordnede og det daglige arbejde. Den omfatter alle ansatte i virksomheden.
Medlemmerne er arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand, en eller flere arbejdsledere, som arbejdsgiveren udpeger, og en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter, som de ansatte uden ledelsesansvar vælger. Der skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere.
02
Hvornår skal I have en AMO, og hvordan er den bygget op?
Antallet af ansatte afgør, hvad bekendtgørelsen kræver. Ved kontorarbejde, andet administrativt arbejde og arbejde i butikker tæller kun ansatte med 10 timer eller mere om ugen, og virksomhedsledere og arbejdsledere tæller ikke med.
- 1-9 ansatte: Ingen pligt til at oprette en AMO. Samarbejdet sker ved løbende, direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren og de ansatte (§ 10).
- 10-34 ansatte: En AMO i 1 niveau med arbejdsgiveren som formand, arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter (§ 19).
- 35 eller flere ansatte: En AMO i 2 niveauer med arbejdsmiljøgrupper til de daglige opgaver og et arbejdsmiljøudvalg til de overordnede (§ 20). En arbejdsmiljøgruppe består af én arbejdsleder og én arbejdsmiljørepræsentant.
- Bygge- og anlæg: En AMO på udearbejdsstedet, når 5 eller flere ansatte arbejder der for samme arbejdsgiver i mindst 14 dage (§ 13).
03
Hvor mange medlemmer, og hvordan dokumenterer I det?
Bekendtgørelsen fastsætter ikke et tal. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne antallet af medlemmer og arbejdsmiljøgrupper efter et nærhedsprincip, så alle ansatte kan komme i kontakt med en arbejdsmiljørepræsentant i arbejdstiden. Der skal tages hensyn til ledelsesstrukturen, geografien, arbejdets art og risici og særlige ansættelsesformer (§ 24).
Arbejdsgiveren skal skriftligt kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at det er sket, både når AMO oprettes, og ved større ændringer i virksomheden. Et referat af det møde, hvor I fastlagde strukturen, er den nemmeste dokumentation.
I kommuner, regioner og mange større virksomheder er arbejdsmiljøarbejdet organiseret efter en aftale, fx i MED-systemet. Det er tilladt efter § 25 og § 27, når der er en aftale mellem organisationerne og en skriftlig virksomhedsaftale, som de ansatte har adgang til.
04
Valg, valgperiode og arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdsmiljørepræsentanten vælges for 2 år. Arbejdsgiveren og de ansatte kan aftale en længere valgperiode, dog højst 4 år (§ 37). Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanter.
Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO skal gennemføre en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage senest 3 måneder efter, at de er trådt ind (§ 40). Arbejdsgiveren skal derudover tilbyde supplerende uddannelse svarende til 2 dage i det første funktionsår og 1½ dag i hvert af de følgende år, og skal skriftligt kunne dokumentere, at uddannelsen er tilbudt (§ 42).
05
Den årlige arbejdsmiljødrøftelse: de fem punkter
Alle virksomheder, også dem uden AMO, skal hvert år holde en arbejdsmiljødrøftelse. I virksomheder med AMO sker den i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen. Efter § 4 skal deltagerne:
- tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år
- fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller
- vurdere, om det foregående års mål er nået
- fastlægge mål for det kommende års samarbejde
- drøfte, om den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø er til stede i virksomheden
06
Dokumentation: hvad skal skrives ned?
Arbejdsgiveren skal skriftligt kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted (§ 4, stk. 3). I virksomheder med AMO skal arbejdsmiljøudvalget desuden drøfte den supplerende uddannelse af medlemmerne. Bekendtgørelsen kræver ikke en særlig formular og heller ikke en skriftlig kompetenceplan, så et referat, der følger de fem punkter, er den mest brugte løsning.
Andre ting, der skal være skriftlige: arbejdspladsvurderingen (APV) med en handlingsplan, som skal gennemføres mindst hvert tredje år og ved ændringer, og som AMO skal have deltaget i og påtegnet (§§ 2-3), en årlig oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader fra arbejdsmiljøudvalget (§ 30), og dokumentationen for AMO's størrelse og for tilbuddet om supplerende uddannelse.
07
Hvor ofte skal AMO holde møde?
Bekendtgørelsen fastsætter ingen mødefrekvens. I bestemmer den selv ved den årlige drøftelse, hvor mødeintervallerne er et af de fem punkter. Mange AMO'er mødes hver måned eller hver anden måned, og arbejdsmiljøgrupper mødes ofte kortere og hyppigere.
Når arbejdsmiljøudvalget har foreslået en løsning på et sikkerheds- eller sundhedsspørgsmål, og arbejdsgiveren ikke følger forslaget, har udvalget ret til en begrundelse inden for 3 uger (§ 30, stk. 3). Skriv derfor forslagene ind i referatet med dato, så fristen kan følges.
08
Referat af AMO-møder: det skal med
Et AMO-referat er arbejdsdokumentation. Det skal vise, hvad der blev konstateret, hvad der blev besluttet, og hvem der gør hvad. Hold det kort, men skriv konkret: Hvilken arbejdsplads, hvilken risiko, hvilken løsning og hvornår.
- Dato, deltagere og afbud, og hvem der er formand og referent
- Opfølgning på sidste referats opgaver og på APV-handlingsplanen
- Ulykker, nærved-ulykker og sygefravær med mulig arbejdsmiljøårsag, uden navne og helbredsoplysninger
- Forslag fra AMO til arbejdsgiveren med dato, så 3-ugersfristen kan følges
- Beslutninger med ansvarlig og frist
- Hvad der skal formidles til de øvrige ansatte
Ofte stillede spørgsmål om arbejdsmiljøorganisationen
Hvornår skal en virksomhed have en arbejdsmiljøorganisation?
Når virksomheden har 10 eller flere ansatte. Fra 10 til 34 ansatte er AMO i ét niveau, og fra 35 ansatte i to niveauer med arbejdsmiljøgrupper og et arbejdsmiljøudvalg. Ved kontor- og butiksarbejde tæller kun ansatte med mindst 10 timer om ugen. Virksomheder med 1-9 ansatte samarbejder ved direkte dialog.
Hvem sidder i arbejdsmiljøorganisationen?
Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand, en eller flere arbejdsledere udpeget af arbejdsgiveren og en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter valgt af de ansatte uden ledelsesansvar. Der skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere.
Skal den årlige arbejdsmiljødrøftelse dokumenteres?
Ja. Arbejdsgiveren skal skriftligt kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at drøftelsen har fundet sted. Der er ingen fast formular, så et referat, der følger de fem punkter i § 4 og nævner den supplerende uddannelse, er den enkleste løsning.
Hvor ofte skal AMO holde møde?
Reglerne fastsætter ingen fast mødefrekvens. Mødeintervallerne bestemmer I selv ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Mange mødes hver måned eller hver anden måned.
Hvor lang er arbejdsmiljøuddannelsen?
Den obligatoriske uddannelse er 3 dage og skal være gennemført senest 3 måneder efter, at man er trådt ind i AMO. Derefter skal arbejdsgiveren tilbyde supplerende uddannelse svarende til 2 dage i det første funktionsår og 1½ dag i hvert af de følgende år.
Må vi optage AMO-møder?
Ja, når deltagerne ved det og er indforstået, og I har styr på, hvad optagelsen bruges til, og hvornår den slettes. Undgå navne og helbredsoplysninger om enkeltpersoner i mødet. Med Klang behandles optagelsen i EU og bruges aldrig til at træne AI.
Kilder
Regler og aftaler læst den 5. november 2026. Generel vejledning, ikke juridisk rådgivning.

